Hassleholm 22.06.2008 reportage
Af: Annette Nørgård Jensen
Stærk indsats at unge Skive atleter i Hässleholm, Sverige
Skive AM var rigt repræsenteret med 11 mand m/k på det udtagne hold som repræsenterede Jylland/Fyn eller i atletiksammenhæng kaldet Vestdanmark ved Distriktsmatchen på Göingevallen Stadion i Hässleholm, Sverige.
Distriktsmatchen blev afviklet mellem udtagne hold fra Østdanmark, Sydnorge, Skåne og Småland. En bustur på næsten 10 timer lørdag forhindrede ikke skibonitterne i at lave en gedigen indsats.
Drengeholdet leverede en flot indsats og sluttede på andenpladsen i matchen med 213 point. Vinder blev holdet fra Småland med 242,5 p, mens holdet fra Østdanmark blev besejret med 44 point og sluttede som nr. 3 med 169 point.
Det var Skive drengene som sørgede for 2 individuelle sejre til holdet. Claus Bukhave vandt 3000 m i tiden 9.15,47 foran klubkammeraten Thijs Nijhuis i 9.16,29 min, mens Christian Nielsen tog sig af sejren på 110 m hæk med tiden 15,48 sek.l Endvidere havde Skive 75% andel i sejren på 4x100 m, hvor holdet bestående af Christian Nielsen, Martin Kristensen og Festus Asante var suppleret med 1900 sprinteren Holger Rytter. Det gav en sikker sejr med tiden 43,30 sek.
Skives øvrige resultater:
100 m Festus Asante 11,15 sek (2)
400 m Nicolaj Nørgård 52,48 sek (3) personlig rekord
Martin Kristensen 52,77 sek (4)
1500 m Claus Bukhave 4.12.62 min (2)
2000 m H Thijs Nijhuis (2)
Længde Christian Nielsen 6,05 m (2)
Kugle Rune B. Nielsen 9.85 m (9)
Spyd Michael Zabell 41,77 m (6)
Peter Jakobsen Udgået med skade
Pigeholdet fra Vestdannmark sluttede på 4 pladsen i matchen med 156 point – vinder blev Flickorerne fra Småland med 258 point.
Skive havde 2 piger med på holdet, som begge havde en travl eftermiddag. Randi Schmidt løb en flot 3000 m og satte ny personlig rekord med tiden 11.09.15 min, hvilket rakte til en 5. plads. På 800 m blev tiden 2.32,35 (9), mens Randi slutteligt debutterede på 1500 m forhindring i den udmærkede tid 6.15,30 min.
Heidi Toft Hansen stillede op i favoritøvelsen hammerkast og sluttede på andenpladsen med et kast på 39.67 – et godt stykke fra sejren som gik til skånske Ida Storm med 50.74 m. I kuglestød blev det til 11.36 m (5), mens Heidi for alvor viste teamspirit ved at springe trespring med 9,52 meter og en sjette plads til følge.
Vi er stolte af vore unge atleter som med ovenstående resultater beviser, at udover at de befinder sig i toppen af den danske ungdomselite, så kan de også være med i internationale felter.
Og netop internationale felter får de unge allerede i næste weekend mulighed for at opleve i rigt omfang.
Skive AM sender 19 ungdomsaktive til verdens største ungdomsstævne – Världungdomsspelen i Göteborg. Truppen tager af sted torsdag og skal fra fredag til søndag deltage i det gigantiske ungdomsstævne på Ullevi Stadion. Sædvanligvis er konkurrencen hård – der er deltagelse fra mere end 20 lande. Felterne er gigantiske – eksempelvis kan nævnes at Trine Knorborg i længdespring i årgangen 1993 får konkurrence af 100 jævnaldrende piger – ganske uhørt sammenlignet med felterne i Danmark. Men lige præcis de store felter og den gode konkurrence gør, at det ofte er til dette stævne at de personlige rekorder står for fald.
Startlisterne er tilgængelig og studeres med stor interesse. Skive AM har en enkelt deltager tilmeldt med bedste personlige rekord og det er hos drenge 17 år Festus Asante, der i år har løbet 49.10 sek. Det er dog ikke ensbetydende med at han er sikker på sejr, dertil er forfølgerne for tæt på. Men spændende bliver det at følge Festus på Ullevi, hvor han forventes til start i A-heatet.
De unge atleter skal bo på vandrehjem i Göteborg, ligesom en tur til forlystelsesparken Liseberg står på programmet.
Skives deltagere er:
Julie Skaarup, kugle og spyd
Julie Nørgård, 800 m og spyd
Lærke Sjælland, 80 m hæk og 300 m hæk
Tea Sjælland, 60 m hæk og længdespring
Trine Knorborg, længde, 100 m og 300 m
Lene Riis, højde og trespring
Ditte V. Bligaard, 100 m og længde
Heidi Toft, hammer og kugle
Randi Schmidt, 800 m og 1500 m
Emil Aackmann, spyd
Lasse Aackmann, stang
Martin Kristensen, 100 m og 400 m
Nicolaj Nørgård, 400 og 800 m
Claus Bukhave 1500 m, 3000 m og 2000 m forhindring
Festus Asante, 200 og 400 m
Jeppe Bligaard, 100 og 200 m
Martin Sørensen, 800 m, 1500 m og 5000 m
Dan Thomsen, kugle og hammer
6 ledere og trænere er med de unge på turen, så de kan få råd og vejledning, samt den fornødne kost til strabadserne.
28.06.2008