Udskriv siden

Kasper Skov nummer 2 i Broløbet

Af: Annette Nørgård Jensen

Lørdag eftermiddag blev Broløbet afviklet med start i Nyborg og mål i Korsør.

12.000 løbere var meldt til start. Vejrforholdene over Storebælt kan være meget svingende, men heldigvis for løberne var vinden mest i ryggen og lidt ind fra siden. Regnen begyndte også at falde inden alle løbere var i mål.

Skive AM’s 19 årige løber Kasper Skov udnyttede til fulde disse forhold og sikrede sig en meget fornem 2. plads i det store felt. Med tiden 1 time og 11 minutter og 21. sekunder skar han desuden et minut af sin personlige rekord på distancen. Kasper Skov blev samtidig en klar vinder af sin egen aldersgruppe op til 19 år – mere end 10 minutter foran nr. 2.

Løbet blev vundet af Henrik Jørgensen, Marathon Sport i tiden 1.10.02 min. På løbets 22. plads kom den kendte coach Chris MacDonald. Han gennemførte i tiden 1.20.26 min.

29.05.2011