Udskriv siden

Thijs Nijhuis vinder af Groet Uit Schoorl Run, Holland

Af: Annette N Jensen

Thijs Nijhuis vendte i denne weekend hjem mod fødelandet Holland for at deltage i Groet Uit Schoorl Run 2011.

Løbet var et 10 km løb, hvor de første 4 km var på asfalt og fladt, de næste 3 km var på en hård grussti, mellem 7-8 gik det en del opad, inden det gik nedad de sidste 2 km på asfalt.

Thijs blev en en suveræn vinder af juniorløbet i tiden 30.46 – næsten 2 minutter foran Tim Bolink, Hellas Holland i 33.43 og Richard Douma, Holland i 34.40. Thijs fulgte med feltet i starten og passerede de første 5 km i tiden 15.30, hvorefter han øgede farten og løb de sidste 5 km i tiden 15.16.

Thijs understregede dermed at han for tiden kan kaldes den ”flyvende hollænder”.

Næste opgave for Nijhuis er de kommende danske mesterskaber i Sparbank Arena.

Hos de mandlige seniorer placerede Morten Munkholm, Århus 1900, sig på løbet 10. plads i tiden 29.46 min.

Annette N Jensen

13.02.2011