Udskriv siden

Reportage fra SkiveAM indestævne 5. februar 2011

Af: Annette N. Jensen

Lørdag bød på stævne i Sparbank Arena og i alt 215 deltagere benyttede sig af muligheden for at deltage i det store øvelsesudvalg. Især rundbaneløbene var populære.

Flere danske rekorder måtte lade livet.

Thijs Nijhuis havde på forhånd lagt i kakkelovnen til et attentat på 3000 meter rekorden og et ord var et ord. Med Stephan Alex Jensen, Hvidovre som frontløber de første 2 km var det lagt op til en flot afslutning og med 2.44 på sidst kilometer pulveriserede Thijs Nijhuis Mohammad Basirs 19 års rekord fra 2002 med tiden 8.27.86. Den gamle rekord løb på 8.37.02 min.

Selvom Kolding KFUM mistede en rekord så blev der holdt balance i regnskab, da den 13 årige Michala Damm på 3000 m løb i tiden 10.35.11 og forbedrede Karina Henriksens gamle rekord som løb på 10.36.8.

Veteranrekorder faldt på stribe - Flemming Nielsen, Herning AM/GF satte 3 danske rekorder i 60 m hæk, 60 m og længde hos de 70 årige, mens Skives egen Henry Andersen satte rekord i længdespring for 75 årige.

På 1500 meter blev det til dansk rekord til Jan Hybner Skive AM med tiden 4.21.04 min i 45 års gruppen, mens Rene Pedersen Odense Atletik forbedrede rekorden hos de 50 årige til 4.33.67 min.



Af øvrige gode resultater kan nævnes et flot sæsonudlæg af Jakob Hoffmann, Århus 1900 på 1500 meter med tiden 3.54.58 min. 15 årige Morten Dalgaard forbedrede sin 200 meter tid til 23.27 sek og var således kun 3/100 fra Rasmus Olsens rekord hos 16 årige drenge.

I højdespring passerede både Andreas Jeppesen Skive AM og Morten Bonde Aalborg AM de 2 meter, så der er lagt op til en flot konkurrence til DM om 14 dage.

Så en god optakt til de kommende danske mesterskaber der afvikles om 14 dage i selvsamme hal.

KLIK HER FOR RESULTATER *OPDATERET

Mvh
Annette N Jensen



06.02.2011