Reportage DM Stafetter
Af: Annette Nørgård Jensen
Uventet dansk rekord til Skive AMs juniordrenge på 4 x 400 meter med tiden 3.26.94
Lørdagen bød udover mangekamp på danske mesterskaber på stafetterne – en nyskabelse i danske atletik at samle stafetterne i en weekend. Desværre betød det at mange klubber havde fravalgt turen til Skive – lidt ærgerligt for ideen er god. Men det er sent på sæsonen – og de seneste 4 weekender har trukket hårdt på deltagerne.
Danmarks bedste seniorklub Sparta havde dog ikke tænkt sig at lade stafet DM blive en walkover – og stillede med en række af Danmarks bedste løbere på deres hold. Således var den danske mester i længdespring og på 200 meter Morten Jensen til start på både 4 x 100, 1000 m stafet og 4 x 400 meter. Også Scherer-Schmidt tvillingerne Julie og Helena var til start – så der blev absolut ikke givet ved porten. De konstaterede inden løbet at der var langt til Skive, men at de var meget betagede at de gode forhold der i og omkring Skive Stadion.
Sparta hjemførte samtlige 8 danske stafetmesterskaber til Østerbro-klubben og satte dermed en stor streg over deres position i dansk senioratletik. Respekt for at de viste deres bedste atleter frem på en solbeskinnet sensommerdag.
Hvad Sparta er på voksenscenen – kan Skive AMs ungdomsafdeling næsten leve op til på ungdomssiden. Og det var da også de unge som repræsenterede Skive på fornemmeste vis.
På 4 x 400 m satte kvintetten Christian Nielsen, Nicolaj Nørgård, Claus Bukhave og Martin Kristensen en overraskende dansk rekord med tiden 3.26.94 minutter – en forbedring af den eksisterende 18 års rekord helt tilbage fra 1972 som lød på 3.30.1. Tiden var samtidig under 19 års rekorden som tilhørte Sparta. En fremragende sidste tur af Martin Kristensen – hvor det uofficielt er noteret at tiden er ca. 49 sekunder – førte holdet forbi Odense Atletik og dermed fik Skive holdet bronzemedaljerne.
På 4 x 1500 m blev det til sølvmedaljer til Nicolaj Nørgård, Claus Bukhave, Martin Sørensen og Thijs Nijhuis med tiden 16.34.95 minutter. En tid som muligvis også er dansk rekord, men det kræver ekstra research. Thijs Nijhuis løb en taktisk sidste tur – hvor holdet havde et forspring til Odense, men Thijs lod sidsteløberen som formodedes at være hurtigere en Thijs komme op til sig – for derefter igen at sætte turbo på. Det knækkede Odense løberen og Skive sikrede sig sølvmedaljerne.
Endelig blev til det bronze på 4 x 100 meter med holdet Frezy Makiza, Christian Nielsen, Simon M. Jensen og Christian Nielsen med tiden 44.36 sekunder, ligesom det blev bronze på 1000 meter stafetten i 2.01.38 – hvor Frezy var blevet skiftet ud med Nicolaj Nørgård.
Også Skives kvinder fik en enkelt medalje i hus på 4 x 800 meter – hvor det blev til sølv med tiden 10.14.58. Holdet bestod af Julie Nørgård, Nanna Bagger, Anne Sofie Svane og Randi Schmidt. Skive førte indtil sidste skifte, men så gik Sparta forbi Skive holdet. Der var afbud fra Katrine Væsel, som måske kunne have gjort den forskel der skulle til for at konvertere sølvet til guld. På 4 x100 og 1000 meter stafet sluttede Skive pigerne udenfor medaljerækken.
20.09.2009