Udskriv siden

Atletikfestival på Skive Stadion

Af: Annette Nørgård Jensen

Lørdag kl. 10.00 – 19.30 & Søndag kl. 9.00 – 17.00

I den kommende weekend er Skive AM arrangør af de vestdanske ungdomsmesterskaber i atletik.

370 deltagere fra Jylland og Fyn skal kæmpe om medaljer i en række øvelser. Mere en 1000 starter skal afvikles i løbet af lørdagen og søndagen før alle mestrene er kåret.

Der konkurreres i aldersgrupperne: 12/13 år, 14/15 år, 16/17 år, 18/19 år og 20/22 år.

Skive AM og Århus stiller med fleste deltagere ved stævnet – hver med 45.

Skive har en række store favoritter til start. Claus Bukhave, Dan Thomsen, Heidi Toft Hansen, Jens Toft Væsel, Julie Nørgård Jensen, Katrine Toft Væsel, Kris Thomsen, Lasse Aackmann, Line Renée Jensen, Marie Vestergaard, Martin Kristensen, Martin Sørensen, Nanna Bagger, Nicolaj Nørgård Jensen, Simon Jensen, Søren Børsting, Thijs Nijhuis står ifølge startlisterne med bedste resultater og formodes at blande sig i topstriden. Derudover er der rigtig mange andre lokale navne som forventes at være med i medaljekampen, bl.a. Gustav Thomsen, Lærke Sjælland, Gustav Thomsen, Marie Eithz, Sebastian Dysterdich, Lucas Jensen, Jacob Stengaard, Muharem Gradascevic, Randi Schmidt og Daniel Lindekrantz

Der er afbud fra Festus Asante, der plejer en skade og Christian Nielsen, der forbereder sig til NM i Mangekamp i Reykjavik den efterfølgende weekend.

Vi glæder os rigtig meget til at vi igen – for 3. år i træk skal afvikle mesterskabet. At førstedagen igen falder sammen med Beach Party har vi erfaring med fra sidste år, hvor det samme var tilfældet. Det gav ikke anledning til problemer, tværtimod var der lidt flere som kiggede ind på stadion. Og heldigvis prioriterer vore egne også mesterskabet på hjemmebanen, så byen kan se de dygtige atleter live.

Af gæstende deltager er det Århus 1900’s 16 årige højdespringer Janick Klausen som vil tiltrække sig største opmærksomhed. Sidste år satte han netop på Skive Stadion til mesterskabet en flot nordisk rekord med 2,11 meter. Janick Klausen kan ses i aktion lørdag kl. 17.15 ved stævnet.

Der er gratis entre hele weekenden.

Yderligere information – se www.skiveam-atletik.dk

31.05.2009