Udskriv siden

Udtagelse til nordiske cross mesterskaber

Af: Annette N. Jensen

Skive AM har fået 2 udtaget til det danske crosslandshold

Søndagens første runde i PUMA Cell cuppen i Odense var samtidig udtagelsesløb til de nordiske mesterskaber i Cross løb som afvikles på Bellahøj, København den 15. november.

Skive AM stillede med 5 mandlige løbere som alle på forhånd var ventet ville blande sig i kampen om de 7 pladser.

Thijs Nijhuis stillede op i ungdomsklassen op til 17 år, men var præget af den forgående uges influenza. Det blev dog til en andenplads i tiden 19.50 efter Jeppe Harbo, Sparta som vandt i tiden 19.35 min.

De øvrige 4 fire mandlige løbere, Rasmus Kragh, Martin Sørensen, Claus Bukhave og Nicolaj Nørgård var alle til start i seniorfeltet. Alle født i 1991 og tidligere konkurrerer i denne klasse, men i søndagens løb var der desuden en intern konkurrence for deltagerne født i 1989-1991 om landsholdspladserne.

Bedste klarede orienteringsløberen Rasmus Kragh sig. Han placerede sig som den 3. bedste juniorløber på løbets 21. plads i tiden 19.04. Martin Sørensen var for første gang i ilden efter sin lange skadespause og blev nr. 28 i tiden 19.12 min – 6. bedste junior. Claus Bukhave blev nr 8. i tiden 19.31, mens Nicolaj Nørgård fulgte lige efter på 9. pladsen i tiden 19.35 min.

I dag er holdet blevet offentliggjort og både Rasmus Kragh og Martin Sørensen er udtaget til at repræsentere Danmark ved mesterskabet om 14 dage.

Vi ønsker Rasmus tillykke med sin første officielle optræden på atletiklandsholdet og naturligvis også tillykke til Martin. Dejligt at du igen er fit for fight.

Til Claus, Nicolaj og Thijs – flot indsats af jer – hvis der skulle have været 3 mere med, så havde I stået langt fremme i køen!!

Også piger til start i Odense


Til start i søndagens crossløb var også Randi Schmidt og Kate Sørensen og de placerede sig som hhv 43 og 48 i seniorløbet med tiderne 26.27 ming og 28.17 minutter for de 5,5 km.

05.11.2008